By Sol - Kuffertstativ - H01
By Sol - Kuffertstativ - H01
Leveringstid: 2-4 uger
Beskrivelse
Beskrivelse
Elegant kuffert klap-stativ i teaktræ med stropper i cognacfarvet kernelæder. Kombinationen af det varme teaktræ og det slidstærke læder giver et eksklusivt og tidløst udtryk, der passer smukt ind i både soveværelse og entré.
Stativet er praktisk til opbevaring af kufferter og tasker og gør det nemt at pakke ud og ind. Designet er oprindeligt udviklet til indretningen af Hotel 27 i Løngangsstræde i indre København og forener funktionalitet med et stilrent design.
Produktspecifikationer
Produktspecifikationer
De fleste af vores møbler er håndlavede, hvorfor der kan forekomme små variationer fra møbel til møbel. Ligeledes er vores møbler i teak- og egetræ organiske, da træ er et dynamisk materiale. Se det som noget unikt, der tilføjer karakter og gør hvert møbel til noget helt særligt. Vi håber du vil elske den historie der er i materialet og håndarbejdet, ligeså meget som vi gør ❤️
Mål:
- Længde: 64 cm
- Bredde: 42 cm
- Højde: 46 cm
Design: BY SOL
Levering
Levering
Mindre møbler som sofaborde, puf, mv. kan enten sendes til pakkeshop eller leveres til kantsten med intern fragtmand – alt efter størrelse og vægt.
Du er altid velkommen til at afhente din vare gratis i en af vores to butikker – på Nørrebrogade 78 i København eller Guldsmedgade 25 i Århus. Butikken vil kontakte dig, når din vare er klar til afhentning.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse
Med den rette pleje holder dine møbler sig smukke, komfortable og funktionelle i mange år.
Ubehandlet læderflet
- Læderet er naturgarvet og vil med tiden udvikle en smuk, mørkere patina
- Undgå væske, fedt og direkte sollys, da det kan give mærker eller udtørring
- Rengør kun med en tør eller let fugtig klud – ingen sæbe eller rengøringsmidler.
Hvis du vælger at behandle læderet
- En let behandling med læderfedt eller -olie kan mætte og beskytte overfladen
- Test altid på et diskret sted først – behandlingen vil mørkne læderet permanent
