Gå til produktoplysninger
1 af 4

Spisebord - Egetræ - C008 - By Sol

Spisebord - Egetræ - C008 - By Sol

Normalpris 6.995,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 6.995,00 DKK
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.

Leveringstid: 2-6 hverdage

Beskrivelse

Vores smukke og klassiske rektangulære C008 spisebord i massivt, ubehandlet egetræ forener tidløst design med solidt håndværk. Bordpladen har bløde, afrundede kanter og en let vinklet profil, som giver et elegant og harmonisk udtryk.

De runde, let vinklede ben i massivt egetræ tilfører bordet et let og stilfuldt look, samtidig med at konstruktionen er stabil og robust til daglig brug. Det naturlige, ubehandlede egetræ fremhæver træets struktur og varme glød og giver mulighed for at sætte sit eget præg på overfladen.

Ønsker du bordet i naturolieret eg, kan dette angives som en bemærkning ved bestilling.

Ønsker du et spisebord skræddersyet til dit hjem, tilbyder vi custom made løsninger, hvor du kan vælge størrelse, træsort og design. Har du særlige ønsker, eller vil du høre mere om mulighederne, er du altid velkommen til at kontakte os via mail eller telefon. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Produktspecifikationer

De fleste af vores møbler er håndlavede, hvorfor der kan forekomme små variationer fra møbel til møbel. Ligeledes er vores møbler i teak- og egetræ organiske, da træ er et dynamisk materiale. Se det som noget unikt, der tilføjer karakter og gør hvert møbel til noget helt særligt. Vi håber du vil elske den historie der er i materialet og håndarbejdet, ligeså meget som vi gør ❤️

Mål:

  • Højde: 75 cm
  • Længde: 140 cm
  • Dybde: 80 cm

Materiale: Massiv egetræ

Behandling: Ubehandlet

Design: Saha Sol & Java Tectonica

Levering

Større møbler som spiseborde, skænke og kommoder leveres med intern fragtmand – til kantsten eller med indbæring mod tillæg.

Du er altid velkommen til at afhente din vare gratis i en af vores to butikker – på Nørrebrogade 78 i København eller Guldsmedgade 25 i Århus. Butikken vil kontakte dig, når din vare er klar til afhentning.

Vedligeholdelse

Et bord er et centralt møbel i hjemmet – et samlingspunkt for hverdagen. Uanset om dit bord er i massivt træ, finér eller linoleum, vil regelmæssig og korrekt vedligeholdelse forlænge dets levetid og bevare dets skønhed.

Uanset materiale anbefales det at undgå direkte sollys, som kan blege og udtørre overflader. Brug altid underlag, vær nænsom med rengøring – og giv dit bord lidt kærlighed med jævne mellemrum.

Egetræ og teaktræ

Massive træborde i eg og teak er naturmaterialer, der arbejder med tid og brug. Vælger man at oliere sit massive egetræsbord, har det godt af regelmæssig oliebehandling – typisk 1-2 gange om året eller efter behov.

  • ​​Ubehandlede overflader er mere sårbare over for pletter og fugt. Det kræver skånsom rengøring og beskyttelse mod varme og væsker.
  • Olierede overflader skal rengøres med en let fugtig klud (ikke våd) og evt. mild sæbe uden ammoniak.
  • Undgå at placere varme gryder eller fugtige genstande direkte på bordet – brug altid bordskånere og dækkeservietter.
  • Ved genbehandling med olie, slib let med fint sandpapir i træets åreretning, og påfør derefter et jævnt lag olie. Aftør overskydende olie efter 15-30 minutter.
Se komplette oplysninger