Et klassisk københavner hotel
Et af vores igangværende indretningsprojekter er Hotel Mayfair. Hotel Mayfair markedsføres på, at det er et klassisk københavner hotel, som ligger i hjertet af København.
Dette projekt er en af vores mere omfattende indretningsopgaver med 201 værelser, som vores indretningsarkitekt Ulrikke og direktør Saha sidder med til dagligt. Projektet strækker sig fra 2022-2025, og er et enormt spændende projekt.
Når man indretter et hotel, er det oplevelsen vi indretter. At træde ind på et hotelværelse, skal være en behagelig oplevelse. Indretningen af hotel Mayfair har stor fokus på skandinavisk design, hvor værelserne skal indbyde med en afslappende og beroligende følelse. Derfor har fokus været på rolige tekstiler og en blød stemning.
Hvert enkelt møbel i alle værelser er håndplukket til at passe til værelset. Værelserne rummer blandt andet vores håndlavede sengestel samt sengegavl, som produceres på vores egen produktion i Indonesien. Dertil er der håndlavede senge- og sofaborde fra vores egen produktion i Marokko, håndlavede bænke og stole fra Indonesien, og håndlavede garderobemøbler fra Europa. De fine kunstprint på væggene er specialdesignet med inspiration fra omgivelserne omkring hotellet i tæt samarbejde med Beauton Art. Dertil er alle lamper og spejle dansk produceret, hvor tæpperne blandt andet kommer fra Afghanistan og Indien under Care & Fair forhold.